Indlæg i Politiken
Debatten om kvinder i bestyrelserne fylder heldigvis mere og mere. Flere ser nødvendigheden af at få flere kvinder i bestyrelser. Ikke fordi det er synd for os kvinder, at vi ikke indtager mange bestyrelsesposter, men fordi det er synd for samfundet, at vi ikke udnytter alle de ressourcer, vi har.
Men debat er ikke nok, der skal konkrete løsningsforslag til. Det skal der især fordi der ikke er kommet flere kvinder i bestyrelserne i de senere år. Det nytter altså ikke bare at vente.
Fordi alle savner løsninger ender debatten om kvinder i bestyrelser tit med en debat om kvoter eller ikke-kvoter. På den front er der sket nogle væsentlige begivenheder de seneste dage. For det første har organisationen Erhvervskvinder meldt, at de støtter kvoter for at få flere kvinder i bestyrelser.
For det andet har den administrerende direktør i Tryg, Stine Bosse, gjort det samme. Det er jo interessant i sig selv, når markante kvinder melder markante meninger ud, men især er det interessant fordi Stine Bosse ikke er hvem som helst, og fordi hun tidligere har talt imod kvoter.
Sidste år gik DJØF også ud og at talte for at indføre kvoter for kvinder i bestyrelser. Det var også interessant af mange grunde. For det første fordi DJØF jo er en afgørende stemme i den danske offentlighed, for det andet fordi de organiserer mange af dem, der er med til at besætte bestyrelsesposter.
Det mest interessante er dog, at DJØF ikke bare melder ud men har taget egen medicin. DJØF har nemlig vedtaget kønskvotering i deres egen hovedbestyrelse og delforeninger.
I BEST.WOMEN opkøber vi aktier i selskaber. Dermed får vi taleret på deres generalforsamlinger og kan stille spørgsmålstegn ved underrepræsentationen af kvinder.
Vi følger debatten og erkender at den konklusion, som mange ender med at komme frem til er, at når ønsket om kvinder i bestyrelserne ikke kommer af sig selv, kan indførelsen af kvoter meget let være der, hvor man ender.
Lotte Grostøl og Edith Jakobsen, i bestyrelsen for BEST.WOMEN